Lidt om digital adfærd

Spil

Vi konstaterer med jævne mellemrum at der er børn som har downloadet og spiller spil på deres skole iPads, som ikke er tilladt for deres aldersgruppe grundet f.eks. voldeligt indhold. Når vi spørger ind til dette, får vi ofte at vide at det må de gerne derhjemme for deres forældre, hvilket er nærmest umuligt at checke rigtigheden af. Til det kan vi kun sige at vi som institution ikke kan forsvare dette og da deres iPads er ejet af skolen og er et undervisningsværktøj, forbeholder vi os retten til uden videre at slette disse apps/spil. Tal jævnligt med dit barn om dette og check eventuelt dit barns iPad for upassende indhold.

Foto og video

Der er ret tit børn som klager over at nogen har taget billeder eller video af dem uden deres samtykke, hvilket er absolut forbudt. Heldigvis når vi som regel at reagere inden de bliver delt på diverse sociale netværk og beder børnene om at slette disse optagelser, hvilket som regel sker. Tal med dit barn om dette og hvorfor det er vigtigt at andre mennesker omkring dem, har ret til privatliv, hvis man ikke ønsker sig udbredt på diverse sociale platforme.

Youtube o.lign.

Vi har besluttet at børnene i klubben kun må være på f.eks. Youtube, når der er en voksen tilstede. Dette for at prøve at kontrollere at de ikke ser upassende indhold. Med så mange tilgange til nettet er det ikke muligt at stille garantier for dette, men hvis vi gør hvad vi kan/opdager og I som forældre også snakker digital adfærd med jeres børn, kan vi måske minimere forbruget.

Vh Club 222