Rystesammentur for nye børn

Den bedste start i klubben, får man ved at tage med på rystesammentur.

Udover at du får en super sjov weekend, har du også her mulighed for at møde mange af de andre som også starter i klubben i år. Få nye venner og hyg dig med dem du har i forvejen.

Vi skal på stjerneløb, lave dyster, hygge, feste og bade hvis vandet er varmt nok.

Du har også mulighed for at sove i telt. Det kan enten være dit eget eller et af klubbens. Husk at sige ved tilmelding om du vil sove i telt.

Praktisk info:

Huskeliste: Sengelinned eller sovepose og lagen, tøj til det danske vejr, og hvad du ellers skal bruge af tøj, badetøj, toiletsager og tandbørste, håndklæde, evt. bamse/sovedyr og hvad du ellers måtte få brug for. Din bagage må dog ikke være tungere end at du selv kan bære den.

Vigtigt! Hvis du skal ligge i telt skal du også medbringe: Sovepose eller dyne, liggeunderlag e.lign. (hvis luftmadras, skal du selv have pumpe med og selv kunne pumpe den op), lommelygte, varm trøje. Hvis du selv har telt med, er det en god idé at øve sig i at slå det op sammen med én som har prøvet det før og kan lære dig det. Henrik er dog lidt af en teltspecialist, hvis der skulle opstå problemer.

Hvis jeres barn lider af allergi eller der er andre helbredsmæssige ting som vi skal tage højde for, bedes I melde det ind til klubbens personale snarest og evt. indlevere nødvendig medicin i god tid før afrejse, da vi ikke har tid til at modtage oceaner af info på afrejsedagen.

Vi kan i akutte nødstilfælde kontaktes på klubbens telefon 2380 3149.

Turen forgår fra d. 4/9 - 6/9 2020.

Prisen kr. 400,-. Tilmelding inden 15. august. Betaling med Gladsaxekortet ved tilmelding.

O.B.S. Turen er mobil-, computer- og tabletfri. I får selvfølgelig et nummer vi kan kontaktes på, men brug det kun i nødstilfælde, da kontakt med hjemmet har det med at trigge hjemve.

Hilsen Club 222